I Rebild Kommune tilbydes der transport til og fra skole jf. §26 i Folkeskoleloven. Dvs. der tilbydes transport til og fra distriktsskolen, hvis eleven har en længere skolevej end
2,5 km i 0.-3. klasse
6 km i 4.-6. klasse
7 km i 7.-9. klasse
9 km i 10. klasse
Eller hvis skolevej er erklæret trafikfarlig. Oversigt over de veje der er erklæret trafikfarlige, kan findes på kommunens hjemmeside. Hvis vejen ikke er undersøgt, kan man skriftligt anmode kommunen herom, så vil vejen herefter blive vurderet af politi og vejmyndighed.
Læs mere om Til og fra skole på https://rebild.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/skolekoersel
Der tilbydes ikke gratis transport til anden skole end distriktsskolen med mindre eleverne er henvist til anden skole i henhold til 5, stk. 7 og § 22 i Folkeskoleloven
Alle elever i specialklasser tilbydes transport til og fra skole.
Omkring Karensmindeskolen kører rute 362 - Se www.rejseplanen.dk
Ansøgning om buskort fåes ved henvendelse til skolens kontor.
Såfremt man ikke er berettiget til vederlagsfri bustransport, kan rejsekort eller NT månedskort benyttes og købes ved NT's salgssteder.
Følgende ruter betjener Karensmindeskolen
Rute 362
Rute 102, 107 (Øster Hornum)
Rute 53 og 104
Flextur
Flexture kan være en god alternativ transportmulighed - enkeltvis eller flere sammen. Dette gælder både i almindelig skoletid, til fritidsaktiviteter - sport, lektiecafe, kulturskole, ungdomsskole mm. samt ved fleksible skemaer.
Læs mere om flextur på www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Flextrafik/Flextur